Søg efter produkt...|Indtast søgeord og tast enter...
 

MINIGRAVERE

Spar tid og kræfter på en sjov måde med minigraveren. Skal du have gravet ud til terrassen eller
trampolinen? Lagt tunge fliser, flyttet store jordbunker eller gravet rødder op? Så kommer du
hurtigt rigtig langt med minigraveren.
Lej en minigraver med eller uden levering. Få overblikket her og find den minigraver, der passer til
dit behov.

4 resultater
Lej en minigraver - 1 ton
  DKKPris 1.200,00 DKK
Lej en minigraver - 1 ton med tilt
  DKKPris 1.350,00 DKK
Lej en minigraver - 1,6 ton
  DKKPris 1.500,00 DKK
Lej en minigraver med tilt og kabine - 1,6 ton
  DKKPris 1.700,00 DKK

Hvad kan en minigraver?

Minigraveren klarer det hårde havearbejde, som ellers tager en krig at komme igennem. Du
undgår syre i armene og kommer hurtigere i mål med haveprojektet.
Minigraveren er mest kendt for sin graveevne, men med det rette tilbehør, kan den så meget
mere.
Eksempler på projekter som minigraveren kan hjælpe med:
  •  Grav ud til terrasse, indkørsel, fundament, trampolin osv.
  • Riv væggen ned eller bryd et gammelt fundament op
  • Bor huller, fx til plankeværkets stolper
  • Løft stålplader, betonblokke eller meget tunge terrassefliser
  • Fjern træstubbe og riv store rødder op i ét hug
Der følger mindst én skovl med som standard, når du lejer en minigraver, men husk at fortælle,
hvad du skal bruge minigraveren til, når du lejer den. Det kan være, du får brug for et ekstraudstyr,
som ikke er standard. Fx betonhammer til opbrydning eller grubbetand til rødder.


Hvad vejer en minigraver?

En minigraver er præcis hvad det lyder til at være: en meget lille gravemaskine. Den kommer i
forskellige tyngder, men med en startvægt på 1000 kg. kan maskinen nemt ødelægge en våd
græsplæne. Har du et par krydsfinerplader, du kan smide under minigraveren, er det godt givet
ud.

Hvor bred er en minigraver?

Minigravere ser forskellige ud. Det gør adgangen til de danske haver også. De mindste minigravere
kan fint komme igennem en typisk havelåge. Men husk at tjekke både minigraverens bredde og
havens adgangsforhold, inden du lejer en maskine. Det er super ærgerligt, hvis den aldrig kommer
længere end til fortovet.


Hvordan styrer man en minigraver?

Når du sætter dig ind i en minigraver, bliver du mødt af en masse håndtag. Den er ikke svær at
styre, men de fleste er lidt på udebane i et motoriseret køretøj uden rat.
Er det første gang, du skal køre en minigraver, skal du måske bruge 10-20 minutter på at blive
fortrolig med maskinens styrefunktioner. Du kan sagtens lære det, så længe du ikke stresser over
det. Find en plet i haven, hvor du kan øve dig i ro og fred, inden du går i gang med arbejdet.
Hvor gammel skal man være for at styre en minigraver?
Så længe gravearbejdet foregår hjemme i baghaven, er der ikke krav om kørekort, for at være
med. Men på trods af det beskedne navn, er minigraveren en stærk maskine og man skal være
skrap med et joystick, for at styre den.
Store teenagebørn vil elske at prøve kræfter med minigraveren. Det er ok, så længe du sørger for
at oplæring og sikkerhed er i orden.
Brug det sikkerhedsudstyr der følger med minigraveren. Lejer du en model uden styrehus, skal du
slå sikkerhedsbøjlen op. Er der sikkerhedssele, skal du bruge den.
God fornøjelse med havearbejdet.